Skal du have malet både paneler, karme, gulve, vægge, lofter og vinduer – Malermik løser gerne hele din malerentreprise.
Malerentreprise fra gulv til loft
Uanset om du er en privatkunde eller en virksomhed, der har behov for at få malet mere end en enkelt væg, løser Malermik gerne store maleropgaver i en samlet malerentreprise. Fordelene er store
- vi kan bruge malinger, der passer til alle formål og til hinanden
- vi kan udføre malerentreprise, så tingene males i den mest hensigtsmæssige rækkefølge
- du skal kun forholde dig til ét firma, som klarer alt malerarbejde
- vi kan lave en stærk pris, når opgaverne er samlet i en malerentreprise
Måske står du med et hus eller en lejlighed, du har overtaget, og gerne vil have sat dig eget præg på – og der er intet, der signalerer ny bolig så stærkt, som når det hele er nymalet.
Det kan også være, at du går i salgstanker, og derfor ved, at et nymalet hus eller en nymalet lejlighed står noget bedre hos interesserede købere, end et slidt hjem.
Endelig kan det være, at din virksomhed skal friskes op, for flotte omgivelser giver tilfredse medarbejdere. Det kan også være, at en offentlig institution skal have nye farver til glæde for såvel beboere som brugere og medarbejdere.
Fra panel-kravl til trappestige i en malerentreprise
Om det er en villa, lejlighed, virksomhed eller institution, kravler vi gerne på knæ og klatrer på stiger for at løse din malerentreprise, som typisk kan være maling af fx
- paneler
- dørkarme
- døre
- skabslåger
- gulvbrædder
- vægge – også skråvægge
- lofter
- vinduesrammer
- vindueskarme
- vådrum
- facader
Vi ved, hvilken type maling, der er velegnet til de dele af din malerentreprise, du ønsker malet, og kan rådgive dig om, hvilken glans eller mathed, du med fordel kan vælge. Det er ikke ligegyldigt, hvad man maler med, og hvordan man svinger rulle og pensel for at opnå et perfekt resultat. Hos Malermik har vi mange års erfaring med malerentreprise, og kan levere det flotteste stykke malerarbejde, som du kan glæde dig over mange år frem. Her løber malingen ikke, og ”helligdage” laver en professionel maler ikke. Til gengæld kommer vi gerne igen, den dag du ønsker nye farver på væggene!
Lad os drøfte dit behov for en malerentreprise
Vi kører hver dag ud og laver opgaver, både små og større i Ballerup, Herlev og København, og hvis du ønsker det, kommer vi gerne forbi for at drøfte, om vi kan løse dine opgaver i en samlet malerentreprise – og om vi kan give dig en god pris på det. Du kan kontakte os enten via formularen her på siden, eller ved at ringe til os på 22 14 25 88 – måske er vi lige ude at løse en malerentreprise, så læg gerne en besked, og vi vender tilbage.